Hej fra en midlertidig alenemor!

Alenemor
Med en fidus i det humør er det ingen sag at være midlertidig alenemor. 😊

Jeg er græsenke og dermed alenemor i fire dage. Jeg har talt mig frem til, at det er 12. gang i min ‘karriere’ som mor, så jeg er vel at betegne som forholdsvis erfaren.
Jeg tør ikke udtale mig for begejstret om denne gang endnu, da der stadig er to dage tilbage. Man skulle jo nødig jinxe noget og begå hybris… Dog vil jeg indrømme, at det går ganske glimrende – og nu er halvdelen af tiden allerede gået.

Den fornemmelse får jeg egentlig næsten hver gang. Tiden går hurtigt. Selvom jeg skal være den første til at indrømme, at jeg indimellem har syntes, at det nærmest var umenneskeligt hårdt.
Som første gang hvor Aksel var seks uger. Jeg havde på det tidspunkt endnu ikke rigtig lært morkunsten over dem alle: At indtage føde samtidig med opvartning af baby. Jeg husker således, hvordan jeg en aften spiste aftensmad (havregryn) kl. 22…

Jeg troede ikke, noget kunne overgå min første gang som alenemor. Indtil jeg var alenemor i fem dage (samtidig med tre ugers ferie hvor jeg var alene om dagen), da Aksel lige var fyldt et år. Alverdens skældsord og skrigende emojier er ikke tilstrækkeligt til at beskrive, hvordan jeg havde det! Det var ubeskrivelig hårdt (for mig) at være alene med en etårig, der ville en helt masse, men som stadig hverken kunne gå eller snakke. Men skrige, dét kunne han!

Den tredje særlige alenemor-tid var, da Aksel var knap to. Det var lige efter en sygdomsperiode og samtidig en tid, hvor Aksel udviklede sig meget mentalt. Det var sindssygt. Hårdt og opslidende – og har med garanti givet mig mindst ti grå hår!

For at det ikke skal være jammer det hele, vil jeg dog huske mig selv på, at der også er gode ting ved de her alenemor-oplevelser.
Jeg ved, at perioder, hvor vi er alene, skaber et endnu tættere bånd mellem Aksel og mig. Så længe jeg får nattesøvn og et roligt moment i ny og næ, ved jeg, at jeg får givet Aksel en masse nærvær. Fordi jeg har lyst, og fordi han er det eneste menneske ud over mig i huset.
Jeg kan også nyde, at det for en stund er mig alene, der tager voksenbeslutningerne. Som for eksempel hvad menuen står på. Når Aksel og jeg er alene, bliver mulighederne udvidet med både risengrød, toasts og sushi…
Men mest af alt må jeg indrømme, at jeg glæder over, at min status som alenemor er midlertidig og ikke permanent. ❤️

Nu vil jeg spise lidt aftensmad med Matador i fjerneren. Vi har aldrig praktiseret at spise i ro og mag efter barnets sengetid, da han søvnmæssigt har været mildest talt uforudsigelig. Men nu skal det prøves! Og hey, så har jeg jo haft god tid til at anrette maden pænt. 😁

Alenemor
Min aftensmad. Som for engangs skyld indtages i ro og mag.

Skriv et svar