Sol, weekend og alternativ træning

Træning
Sol, weekend og astronautis – jeg har ikke så meget at klage over ligenu!

Jeg sidder i skrivende stund og indtager d-vitamin (og, indrømmet, en is), mens jeg venter på, at klokken bliver 14. Da har jeg en aftale. Jeg skal have massage.
Jeg døjer fra tid til anden med mit korpus. Ikke noget alvorligt, men hovedsageligt en kombination af stillesiddende arbejde og for lidt træning. Derfor kunne jeg gøre mange andre ting, når mit 32 år gamle skrog begynder at smerte end at blive masseret. Træne for eksempel.

Massagen har dog to gevinster. For det første er det noget nær den ultimative forkælelse for mig at lægge mig på briksen og lade en kyndig thaidame ælte mig igennem. I længden en lidt bekostelig gevinst, men en fantastisk gevinst. For det andet har jeg erfaret, at det er god træning for mig. Ikke den slags træning som jeg ville lave til fodbold eller pilates, og som jeg burde prioritere højere. Men træning af mit sind.

Jeg har gennem de sidste 4-5 år fået thaimassage flere gange om året. Faktisk fik jeg også ret ofte massage som studerende, da der var en uhørt billig ordning på psykologistudiet. Men det er først i de senere år, jeg er blevet bevidst om, hvordan jeg bruger massagetiden til træning af mit sind.

Jeg er typen, der næsten konstant har tanker kværnende rundt i hovedet. Ikke bare i mine vågne timer, men også som drømme. Det kommer jeg også nemt til på tidspunkter, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at bruge min energi på at tænke. Som når jeg får massage. Så kan jeg ligge der på briksen og gennemtænke, hvordan en arbejdsdag har forløbet. Eller hvad vi skal have til aftensmad i næste uge. Eller hvorfor jeg var pissesur i går. Eller hvad jeg har lyst til som fredagsslik. Eller…

Det er sådan set fint at tænke tanker. Problemet er, at hjernen har brug for pauser engang imellem, ligesom kroppen har brug for pause fra fysisk træning. Men det kommer jeg nemt til at glemme, hvis ikke jeg er bevidst om det.
Jeg har derfor gjort det til en slags træning, at jeg skal øve mig i at tænke på ingenting, når jeg får massage. Det er bestemt lettere sagt end gjort (for mig), så jeg falder for det meste i flere gange. Kunsten for mig er så at huske mig selv på at stoppe og begynde at tænke på ingenting igen frem for at tænke videre.


Skriv et svar