Et ambivalent farvel

Jeg har i dag sagt farvel til en makker. Vi har tilbragt mange flere timer sammen, end jeg havde troet, vi ville komme til. Han har oplevet mig igennem hele følelsesregistret. Fra træt, trist og tvær til frisk, glad og overskudsagtig. Han har kunnet rumme det hele. Han har på sin rolige vuggende facon taget det hele med ophøjet sindsro. Han har været den klippe, der er altid er blevet, hvor jeg har forladt ham.

Nu er det forbi. Nu er tiden kommet, hvor han skal prøve at indfri forventningerne hos nogle andre.
Egentlig har vores forhold været forandret i et stykke tid. Jeg har bare ikke fået mig taget sammen til at tage konsekvensen før nu. Måske fordi jeg har haft svært ved at følge med forandringerne. Måske fordi det har været bekvemt at lade tingene bevare status quo. Men nu er der sagt endegyldigt farvel.

Jeg taler om Aksels barnevogn.
Han har ikke sovet i den i flere måneder. I mandags satte jeg den til salg på dba, og i dag blev den afhentet.

Jeg har efterhånden lært, at ting sjældent bliver, som man har forestillet sig, når man har små børn. Et af de første steder, jeg erfarede det, var nok i forhold til den barnevogn. Jøsses, hvor har jeg tilbragt mange timer sammen med den vogn i bevægelig tilstand… På den måde er det egentlig befriende at kunne slippe det kapitel og nu nyde, at Aksel er blevet så stor, at lurene i barnevognen er en saga blot.
Alligevel må jeg indrømme, at jeg mærker et vist vemod over at sige farvel. Ikke fordi jeg sørger over ikke at have en baby længere. Tværtimod er jeg i bund og grund godt tilfreds med, at vi nu er et andet sted i vores familieliv. Men når jeg husker tilbage på minderne før Aksels fødsel, kan jeg godt blive lidt vemodig.

Jeg husker, da vi købte omtalte barnevogn. Hvordan vi efter Jørgens grundige research valgte modellen. Hvordan vi stod i butikken og valgte farven. Hvordan jeg samtidig havde den lille hyggelige bule midt på maven, og hvordan vi stod der, fulde af forventning og kærlighed til klumpen i maven – og også lidt (meget) naive. Den fornemmelse husker jeg så tydeligt. Dén ville jeg gerne genopleve.
Derfor er det et ambivalent farvel. Jeg glædes over nu at have en anden form for familieliv og hverdag med Aksel, men oplever en form for tristhed og vemod over at have sagt farvel til et af de konkrete symboler på den der dejlige fornemmelse, jeg havde engang. Inden jeg blev klogere…

Farvel
Farvel barnevogn! Du har været en tro makker igennem regn, blæst og træthed.

3 kommentarer

  • Thanks Lori! There is a little bit out there about life support, but it’s not really a popular position compared with personhood and pro-life. Thanks for the huge compliment!

    Svar
  • Terese

    19. april 2017

    Vi har også lige solgt vores ekstra barnevogn og sat den anden hjem til svigerforældrene. Jeg fældede en tåre

    Svar
    • Anna Sofie Slot

      19. april 2017

      Åh, det forstår jeg godt! Det er næsten befriende at høre, at det ikke kun er mig, der bliver påvirket af afskeden med en barnevogn…

      Svar

Skriv et svar