Behovet for bekræftelse

Valentins dag
Vi har røde roser på matriklen, men det har absolut ingen sammenhæng med datoen. For hvordan hænger fejring af kærlighed og blomster egentlig sammen?

I dag er det Valentins dag. Eller “Valentine’s Day” er nok mere korrekt, da det så vidt vides er en ærkeamerikansk tradition. Med alt hvad der dertil hører.
Jeg er vild med, at der sådan er skabt en dag, der hylder kærligheden. Hvis det da var muligt.
Problemet, i min optik, bliver, at det er umuligt at hylde kærligheden i kærlighedens egentlige ånd. For hvad er kærlighed og påskønnelse egentlig?
Mon ikke påhittet med “Valentine’s Day” mest af alt handler om det kommercielle aspekt. Og det i sig selv er vist næppe ensbetydende med kærlighed.

At man kan blive fristet til at lade sig hoppe med på bølgen, kan jeg godt forstå. Psykologisk er jeg sikker på, det hænger sammen med behovet for bekræftelse. At nogen bekræfter en i, at man er noget værd.
Det store spørgsmål er så, om vi behøver en dag for det? Selvom det umiddelbart kunne se ud til, at vægten af chokoladen eller størrelsen på blomsterbuketten har en sammenhæng med kærlighed og værdsættelse, er det jo ikke altid tilfældet.

Jeg skal ikke gøre mig selv bedre, end jeg er, og jeg indrømmer blankt, at der findes visse dage på året, hvor jeg forventer materielle goder af en vis størrelse. Med så stor forventning at jeg med garanti vil blive fornærmet på armeneoverkorsogenmundderlignerenhønserøv-måden, hvis mine forventninger ikke opfyldes.
Men når jeg tænker over det… Så længe at jeg når forbi den første frustration over i første omgang ikke at være blevet ‘bekræftet’ – så må jeg også tænke over, hvorfor det betyder noget for mig at få gaver.

Bekræftelse og påskønnelse er noget ganske abstrakt, som bliver meget konkret, når der skabes en sammenhæng mellem det og blomster, gaver eller sågar antallet af ‘likes’ på de sociale medier.
De nævnte ting er dejlige, men jeg tror, at man for at opnå den helt rigtige fornemmelse af at være værdsat er nødt til (også) at lade den komme indefra. Igennem tro på at DU er værdifuld. Ellers bliver det bare en kortvarig fornemmelse af bekræftelse, som ikke varer ved.
Dermed ikke være sagt at andre ikke betyder noget. Det gør de! Men hvis man ikke selv har den indre fornemmelse, tror jeg ikke alverdens gaver eller søde ord kan kompensere for det.

Nu vil jeg forlade tasterne og tilbringe aftenen sammen min “Valentine”. I hver vores ene af sofaen, med fjernsynet tændt og formentlig med skæven til hver vores smartphone. Det er hverdag hjemme hos os – og jeg er vild med det! ❤️


Skriv et svar