Børnepsykolog søges! ;-)

 

Børnepsykolog
Min søn er en ren prof til gemmeleg!

Der er noget, jeg ikke forstår. For at forklare hvad det er, må jeg indhente et par eksempler fra det (mit) virkelige liv. Pointen, eller i hvert fald det jeg ikke helt forstår, kommer undertiden, så hav lidt tålmodighed.

Aksel har længe elsket at lege gemmeleg. Eller, ‘gemme’ er måske så meget sagt. At tro han gemmer sig er nok mere korrekt. Det kan være som på billedet ovenfor, eller det kan være blot at knibe sine øjne hårdt i. “Nu kan I da ikke se mig!” Øhh jow, det kan vi sådan set godt…

Jeg ved godt, hvorfor han gemmer sig på den måde. Børn får først omkring fireårsalderen forståelse for, at andres antagelser kan afvige fra deres egne.
Derfor er det helt efter (psykologi)bogen, at han tror, vi ikke kan se ham, når han ikke kan se os.
På samme måde var det heller ikke mærkeligt, at han øjeblikkeligt svarede “En pung”, da faderen spurgte, hvad der var i farsdagsgaven…
Små børn kan ikke overveje, hvordan deres svar eller kommentarer bør være for at passe til konteksten. Det resulterer derfor i, at de ikke kan lyve. Små børn og fulde folk, I ved.

Der, hvor kæden hopper af for mig, er, at selvsamme barn i ni dage har haft gemt en julegave “til far og mor fra Aksel”. Han har en eneste gang spurgt, om vi skulle pakke den op nu, men har ellers ikke været i nærheden af at røbe indholdet.
Man kunne fristes til at tro, at han har udviklet evnen til at indtage forskellige perspektiver og dermed holde på hemmeligheder. Men nej. Så sent som i dag har han cirka 27 gange postuleret, at han var væk, til trods for at han, med hænderne for øjnene, sad til frit skue i sofaen.

Jeg spørger derfor: Findes der mon et klogt hoved, der kan give mig en forklaring på, hvorfor han kan det ene – men så absolut ikke det andet?!


Skriv et svar