Gennemse Kategori

Børn

Sådan hjælper du dit barn(s pædagoger)

Navnemærker
Mit særdeles fotogene barn (!) maskeret af navnenærker fra byhappyme.
Indlægget indeholder reklame, da navnemærkerne er en gave fra netop byhappyme.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg anser pædagoger for at være helte og heltinder. Det gør jeg stadig, ingen tvivl om det!
Selv de bedste helte og heltinders superkræfter kan dog slippe op.

Hvor end man kigger hen, synes jeg, man fornemmer et presset felt. Der er pædagoger, som hver dag gør alt, der står i deres magt for at skabe tryghed, udvikling og være en værdig erstatning for mor og far. Det, mener jeg, bliver skæmmet af, at der er for få hænder. For få øjne. Alt for få øjeblikke til at gøre det, der gør den lille store forskel for et barn. Læs Videre

Raserianfald – what to do?

raserianfald
Skrig, skrål og snot ud af næsen beskriver meget godt nogle af udfordringerne ved at have børn med tendens til raserianfald. Så hvad skal man lige gøre ved det?!

Jeg blev for nylig stillet et spørgsmål af en lettere frustreret forælder til en treårig.
“Hvordan får jeg mit barn til at stoppe sine raserianfald?”
Jeg ved ikke helt, om jeg synes, “raserianfald” er et godt ord. Der kunne også være brugt ord som “hysterisk”, “trodsig”, “grænsesøgende” eller “uden for pædagogisk rækkevidde”. Fælles er, at barnet, ofte et mindre barn, kan reagere ved at græde, skrige, råbe og slå eller lignende. Tit synes vi som voksne, at reaktionen er overdreven i forhold til situationen. Det kan være en af grundene til, at det er nemt at blive frustreret over, at barnet reagerer så voldsomt.

For at få de bedste forudsætninger for at hjælpe sit barn igennem “raserianfaldene” er det nødvendigt at forstå, hvorfor de opstår. Læs Videre

Børnepsykolog søges! ;-)

 

Børnepsykolog
Min søn er en ren prof til gemmeleg!

Der er noget, jeg ikke forstår. For at forklare hvad det er, må jeg indhente et par eksempler fra det (mit) virkelige liv. Pointen, eller i hvert fald det jeg ikke helt forstår, kommer undertiden, så hav lidt tålmodighed.

Aksel har længe elsket at lege gemmeleg. Eller, ‘gemme’ er måske så meget sagt. Læs Videre

I aften er det juleaften…

Juleaften
Billede hentet fra pixabay.

Jeg glæder mig til i aften! Det har jeg gjort længe. Jeg glæder mig til Disneys juleshow, til maden, til hyggen. Men mest glæder jeg mig til at se Aksel opleve sin fjerde jul. Og sin første jul hvor han kan huske noget fra sidste år. Det er jo sådan, traditioner opstår – at man gentager nogle ritualer. Læs Videre

Mine tips til at rejse med mindre børn

Tips til at rejse med små børn
Få mine bedste tips til at rejse med små børn her.

Netop hjemkommet fra en uge i Mellemøsten må et ferieskriv være på sin plads. Jeg har igennem ugen fået en masse input, så måske kommer der mere om alle disse refleksioner. Først det lidt mere håndgribelige i form af mine (ganske uvidenskabelige) tips til at rejse med små børn. Ok, jeg kan så kun bryste mig af en enkelt af slagsen, så hvis man har flere, skal man nok justere lidt op. 😉 Men nu har jeg efterhånden været på fire ferierejser med Aksel som 1, 2, knap 3 og 3,5 år, så der er da lidt erfaringer at trække på. 😊 Læs Videre

Hvad er egentligt et barns største behov?

Behov
Læs nedenfor hvordan en islandsk hest fik mig til at tænke over, hvad der egentlig er et barns største behov.

Jeg var ved at begynde at tude den anden dag. Jeg så det afsnit af Matador, der ender med, at Daniel får en hest.
For eventuelle ikke-Matadorkyndige kan jeg oplyse, at Daniel er søn af Mads. Uden at skulle foretage en større psykologisk udredning af Mads via fjerneren kan han virke kontant, ambitiøs og målorienteret. Det går derfor Mads ret meget på, at Daniel umiddelbart ikke besidder sin fars evner inden for forretningsforståelse og lader til at have indlæringsvanskeligheder. I hvert fald klarer Daniel sig temmelig svagt fagligt.
Daniel derimod kan virke som en sårbar og følsom dreng. Han forsøger at indfri det, Mads forventer af ham, men kommer til at skuffe Mads (og dermed sig selv?) gang på gang. Læs Videre

Hvorfor sover mit barn ikke? (HVA’???)

Hvorfor sover mit barn ikke?
Sover dit barn ikke så meget, som du ville ønske? Få fem mulige grunde til hvorfor her.

“Hvorfor sover mit barn ikke?”, har jeg spurgt mig selv (og mange andre) om rigtig mange gange. Man kan derfor sige, at dette indlæg har været undervejs i cirka tre år og to måneder! Efter at have læst det her indlæg besluttede jeg, at det var tid til at lire et par af mine erfaringer af. Måske kan andre have gavn af dem.
Here goes: Hvorfor sover mit barn ikke? Læs Videre

En treårigs største ønske – og en AHA-oplevelse til moderen

Ønsker
Hvad mon man ønsker sig allermest, når man er tre år?
Fotocredit: Anita Toft Fotografi.

Jeg har haft en AHA-oplevelse af de store. Ikke fordi jeg har fået ny, banebrydende viden. Men snarere fordi jeg er blevet bekræftet i noget, jeg egentlig godt vidste. Det kan nu være meget rart engang imellem, at man bliver bekræftet i, at man ikke var helt galt afmarcheret i første omgang. I hvert fald for mig. Læs Videre

Sådan skaber man mobning – og forebygger at det sker

Mobning
Opfattelsen af mobning er ofte noget med en udøver og et offer. Men mobning er noget mere kompleks end det…

Der kan være godt en opfattelse af, at mobning handler om, at der er en fæl mobber og et mobbeoffer, det går ud over. Alt tyder dog på, at det ikke er tilfældet. I hvert fald ikke udelukkende.
Når der sker mobning i en børnegruppe (og blandt voksne for den sags skyld), handler det først og fremmest om, at der er nogle sociale processer, der er på afveje. Læs Videre

Hvornår skælder du ud?

Jeg har valgt at formulere titlen, som jeg har, fordi jeg er temmelig sikker på, det er et faktum, at alle skælder ud på et tidspunkt. Det interessante er derfor ikke, om man gør det. Men hvornår, hvor tit og hvordan man skælder ud.

Jeg havde en oplevelse i Bilka forleden. En dreng, jeg vil skyde til at være halvandet år, havde fået øje på en tingest, som han vist syntes, var det mest fantastiske, han nogensinde havde set. Han kiggede på det og pillede lidt ved det, hvorpå hans far mente, det måtte være nok. Det var drengen (naturligvis) ikke enig i og søgte derhen igen. På vejen var han millimeter fra at hapse nogle pølsehorn, som lå i hans øjenhøjde.
Faren irettesatte – med forholdsvis høj og brysk stemme – drengen. Drengen, som jeg umiddelbart vil vurdere til at være en ganske almindelig (og dermed nysgerrig) halvandenårig, fortsatte derpå sin færd. Skiftende imellem den spændende tingest og pølsehornene. Læs Videre