Derfor findes “curlingforældre”

Curlingforældre
Forældre kaster med sten og fejer med koste. Altsammen for deres barns ve og vel. Det er vel egentlig et godt udgangspunkt. Men når der bliver tale om “curlingforældre”, er opfattelsen pludselig ikke så positiv længere.

Vi mennesker har en ret forsimplet hjerne. Til trods for evolution og forbedring af vores evner gennem masser af generationer fungerer vores hjerner stadig ret primitivt. Især når vi er mere eller mindre ubevidste omkring det.

Det er vi for eksempel, når vi forsøger at inddele alt i karegorier. Når vi laver mentale kasser, bliver verden nemmere at overskue, fordi der bliver færre aspekter at forholde sig til. Vi gør det med alverdens ting. Mad bliver opdelt i frugt, kød, slik og grøntsager. Dyr bliver opdelt i husdyr, bondegårdsdyr og havdyr. Mennesker opdeles efter køn, race og alder. Og så fremdeles. Det hjælper os som sagt med at holde styr på verden, hvilket vel som udgangspunkt er en god ting.

Problemet er, at kategorierne, om man vil det eller ej, let kan gøre os snævertsynede. Især når vi begynder at lave underkategorier.
Ud af kategorien mennesker kan man således lave en kategori, der hedder forældre. Herfra kan man lave et uendeligt antal under-underkategorier. For eksempel curlingforældre.
Begrebet curlingforældre er formentlig opstået af et behov for at kunne benævne en samlet gruppe forældre. Forældre som klarer alt for deres børn. Forældre som ingen midler skyr for at sørge for, at lige netop deres barn får, hvad de mener er rimeligt. Forældre, som det brede samfund har enedes om, klarer forældrerollen dårligt.
Nyheder i dagspressen om ramaskrig over en overfyldt Frost koncert, jobsamtaler på deres barns vegne eller klager over ventetid på at blive lukket ind på en teltplads er med til at forøge dette brede samfunds negative syn på disse horrible “curlingforældre”.

Men hvad ved vi egentlig?
Vi ved, at nyheder og sociale medier anno 2017 elsker, når der kan blive drama i kommentarfelterne. Jo mere debat, jo flere sidevisninger.
Vi ved, at der findes en masse forældre, der elsker deres barn og vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at gøre deres barn glad. Ellers gad de vel ikke bekymre sig om Frost og Roskilde?!
Vi ved, at det trods alt er et fåtal, som reagerer på (ubegrundede) urimeligheder. Det ved vi faktisk.

Ja, de såkaldte “curlingforældre” skaber udfordringer for både de børn, der bliver “curlet” og for det samfund, børnene skal vokse op i. Men det er der eddermame også mange andre forældrekategorier, der gør!
Måske kunne vi prøve at stille et nysgerrigt, undrende – i stedet for fordømmende – spørgsmål, når vi oplever det. Spørge hvordan det kan være, at mor flekser fra arbejde for at aflevere en madpakke på gymnasiet. Sætte ord på at det må være tungt for far at bære en skrigende 5-årig hjem, der ikke gider gå selv. Takke for orienteringen når forældre beklager sig på et voksent barns vegne – og derpå undre sig over hvorfor henvendelsen kommer fra forældreren og ikke fra det stakkels barn.

Og måske vigtigst af alt: Måske kunne vi gøre det, når vi oplever det i den virkelige verden i stedet for i en debat et eller andet sted på det store internet. For når vi gør det sidste, er vi rent faktisk selv med til at skabe det fænomen, der hedder “curlingforældre”. For det eksisterer kun, fordi vi sammen er blevet enige om, at det er en ‘ting’.


Skriv et svar