Det bedste ved at være mor

Det bedste ved at være mor
Jeg er vild med, at man kan fange så meget kærlighed med et enkelt klik. ❤
Ps. Jeg har bikinioverdel på, hvis nogen sku’ være i tvivl! 😉

Aksel har i denne uge været ramt af omgangssyge. Det er klart en af de slemme ting ved at være mor!
Når noget er hårdt, kan det være godt at fokusere på noget andet. Derfor vil jeg her finde mine svar på noget af det bedste ved at være mor. ❤️

1. Mens Aksel stadig lå i min mave, sang jeg tit Anne Linnets “Forårsdag”. Jeg synes, det er en dejlig sang, så allerede under graviditeten begyndte jeg at vænne Aksel til den. Hvis du synes, det lyder tosset, kan jeg fortælle, at man har fundet ud af, at et ufødt barn opfatter langt mere, end man tidligere troede.
Efter jeg havde sunget “Forårsdag” et par gange, reagerede min baby i maven næsten altid, når jeg sang den. Jeg valgte at forstå det som en forbindelse imellem os frem for et hint om, at jeg skulle klappe kaje…

2. Jeg er adopteret og har derfor aldrig været vant til, at jeg har lignet nogen. Bevares, jeg kan da godt se en vis lighed mellem mig og andre asiater, men sådan rigtig lignet har jeg ikke oplevet. Før Aksel kom til verden.

3. Når pædagogerne i vuggestuen fortælller, at han har hjulpet nogle af de andre børn. Jeg er så stolt over, at mit lille, selvstændige, opmærksomhedsoverøste enebarn udviser en sådan omsorgsfuldhed.

4. Når han lægger sine små arme rundt om halsen på mig og putter hovedet ind til min hals.

5. En ganske almindelig aften tilbage i december hørte vi musik. Aksel bad om at høre “Slutsangen”. Det er hans selvopfundne navn for “Forårsdag”. Hvilket formentlig hænger sammen med, at jeg har sunget den for ham som det sidste, inden han skulle lægge sig til at sove.
Da Anne Linnet begyndte at synge, sang han med. Jeg anede ikke, at han kunne teksten! 2,5 år gammel havde han bare memoreret, når jeg havde sunget den for ham. Gæt selv om måtter her blev rørt…

6. Måden det kan stråle ud af ham, at han synes, jeg er den sejeste i verden! For nylig fik han en lille kakaomælk. Mens jeg lige ordnede noget andet, klarede han helt selv at pakke sugerøret op og sætte det i. Jeg spurgte imponeret, hvordan han kunne det selv. “Det har jeg bare lært af dig, mor”, var svaret.

7. Hvor fantastisk det end kan være at blive mor, er der én ting, der er mindst ligeså stort: At se sine egne forældre blive bedsteforældre!


Skriv et svar