Det stakkels psykologbarn

Psykologbarn
To år og allerede i gang med at læse P – psykologernes fagblad. Hvad skal det ikke ende med…

Da jeg læste på universitetet, fortalte en medstuderende, at en af hendes venner havde forældre, der begge var psykologer. Denne ven syntes, hendes valg af studie var rædselsfuldt. Dette fordi det ville være synd for hendes eventuelle børn at få en mor, der var psykolog. Vennen var vist ikke helt tilfreds med at være ‘psykologbarn’…
Hvorfor fortæller historien desværre ikke noget om, så bud ville være mine egne lommehypoteser. Og sådan nogle er jo ikke altid helt rigtige.

I stedet vil jeg kaste et blik på mit eget psykologbarn. Jeg håber selvfølgelig ikke, han i fremtiden vil fraråde andre at læse psykologi, fordi hans opvækst med en psykologmor har været rædselsfuld. Jeg vil dog godt drage et par konklusioner om, hvad det hidtil har fået af betydning for ham, at han er psykologbarn.

1. Han sætter ord på alt. Alt! “Jeg sidder lige her!” “Jeg holder lige din pung, moar”. “Jeg spiser lige en tomat”.
Måske har jeg udsat ham for lidt rigelig af det her.

2. Han sætter ord på alt, jeg gør. Det med den helt rette mængde af entusiasme og hovedet let på skrå. “Tog du lige ketchup? Du kan bare lægge ketchuppen ved pommes frites’ne. Spiser du lige pølsehorn, moar?”
(Ja, det er naturligvis et ægte eksempel. Vi får ren gourmetmad her på matriklen…)

3. Han udbryder begejstret “AAAAIIIIJ” og “NAIIIIJ”, når der er grund til at udvise det mindste engagement. Som for eksempel når det lykkedes måtter at putte smør på rugbrød eller sætte fem Duploklodser sammen.

4. I en alder af 2,5 år forberedte jeg ham på, at han skulle passes af sin moster. Aksels reaktion: “Altså, skal vi snakke om det nu?!”
Øh ja, det syntes jeg, vi skulle…

5. Han er netop begyndt at bruge vendingen “jeg tænker”. Om alverdens ting. “Jeg tænker, at jeg vil spise en banan”. “Jeg tænker, at jeg vil lege lidt mere. Og så i seng!”
(Jeg tænker, at du skal lægge dig til at sove. NU!)

Gad vide hvor lang listen er blevet om et par år…


Skriv et svar