Forskelle i ligheder og ligheder i forskellighed

Forskelle i ligheder og ligheder i forskellighed
Vi er mere ens, end vi måske går og tror. Og måske er vi også mere forskellige, end vi tror…

Jeg ved ikke, om det er gået nogens næse forbi, at TV 2 har lavet en reklame om, at vi måske i virkeligheden har mere til fælles, end vi går og tror.
Jeg har samtidig haft en lidt pudsig oplevelse inden for samme emne.

Min toårige søn og jeg var taget ind i byen og skulle mødes med hans moster. Først skulle vi dog lige købe nogle strømper til ham.
I butikken kunne jeg ikke finde den rette størrelse, og der kom straks en ekspedient for at hjælpe. Den venlige, kvindelige, asiatisk udseende ekspedient talte lidt til min søn, som faktisk svarede hende. Han er i udgangspunktet ikke typen, som taler med fremmede, så jeg bemærkede det og blev lidt overrasket. Men hun var da også rigtig sød, så mere tænkte jeg ikke over det.

Her bør det nok nævnes, at jeg selv er af koreansk afstamning. Det samme er min søster, som er min søns moster.
Ekspedienten kunne heller ikke finde den rigtige størrelse og gik derfor ud bagved for at lede. Min søn fulgte efter, hvilket undrede mig, da han bestemt ikke har for vane at gå på egen hånd på ukendt grund. Da han kort efter vendte retur, kom forklaringen. Han spurgte nemlig: “Hvor gik Moster hen?”

Han vidste, at vi skulle mødes med Moster. Hans to år gamle hjerne vidste samtidig, at Moster ser asiatisk ud!
Dog var der jo en hel del i den ligning, hans trods alt umodne hjerne ikke havde fået med – med ret stor betydning…

Oplevelsen har, sammen med TV 2’s reklame, fået mig til at tænke lidt mere over det her med forskelle i ligheder og ligheder i forskellighed.
Socialpsykologisk har vi vanskeligere ved at skelne mellem individer med andet etnisk udseende end os selv. Derfor vil man – hvis ens hjerne fungerer som de flestes – opfatte andre etniske grupper som mere ens. Den gruppe, man selv tilhører, vil man derimod opfatte med større individuelle forskelle.

Man kan sige, at min søn ud fra ovenstående teori netop burde være bedre til at skelne mellem asiatere, da mine koreanske gener tydeligt ses hos ham. Og dog. For han befinder sig i et samfund, hvor det ikke er det, han ser. Så på den måde er det faktisk ganske naturligt, at han ser større ligheder mellem eksempelvis asiatere end nordisk udseende mennesker.

I forhold til TV 2’s reklame ser jeg et budskab om, at vi er nødt til at interessere os for, hvad nogen, vi ikke umiddelbart har noget til fælles med, indeholder. Hvis vi er nysgerrige nok, har vi måske ovenikøbet noget til fælles.
Socialpsykologisk vil vi som nævnt typisk forvente, at medlemmer fra andre grupper end vores egen er mere ens. Både i forhold til udseende, men også væremåde, handlinger og reaktioner.

Hvor vil jeg hen med det? Vi er simpelthen nødt til at lægge forventningerne lidt til side og forsøge at møde andre med nysgerrighed.
Måske er deres ydre mere forskelligt, end man skulle tro ved første øjekast. Måske har de forskellige holdninger, selvom man måske ikke skulle tro det.
Kun ved at være nysgerrig bliver det muligt at få øje på forskelle i det, der umiddelbart ligner ligheder – og ligheder i det der fremstår som markante forskelle.
Det er naturligvis svært at gøre op med naturlige menneskelige, socialpsykologiske reaktioner. Men jeg håber, at jeg med dette indlæg har skabt bare en smule bevidsthed om, hvad der kan være på spil. For så er vi godt på vej!