Gamle mødre er gode mødre

Gamle mødre
Jeg er en god mor! Men det ville jeg med garanti også have været, hvis jeg havde været yngre, da jeg blev mor.

Med en vis overraskelse læste jeg konklusionen på en ny undersøgelse. Mors alder har tilsyneladende indflydelse på, hvor godt et barn kommer til at trives. Gamle mødre er åbenbart bedst!

Som den dårlige akademiker, jeg er, har jeg ikke nærlæst undersøgelsen. Jeg kender derfor ikke detaljerne. Jeg ved ikke engang, om der er et bestemt aldersskel, eller sammenhængen mellem moderens alder og barnets trivsel bliver mere udtalt, jo ældre moderen er. Men ære være teknologien haster jeg mig alligevel til at udbasunere min mening…

Jeg var knap 30, da jeg blev mor. Selvom jeg ret præcist ramte gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, kan jeg vel godt betegnes som en halvgammel mor.
På mange måder har det været positivt for mig at have den alder, jeg havde, da jeg blev mor. Jeg havde klart fået en anden ro i forhold til “mine yngre dage”. Jeg hvilede mere i, hvem jeg var, og hvad mine grænser var. Det har blandt andet gjort mig bedre til at slippe kontrollen og acceptere, at alt ikke nødvendigvis bliver som forestillet.
Særligt det med at jeg nu tør miste kontrollen har formentlig været gavnligt for min søn.

Der er dog også elementer i mit moderskab, som i kraft af min alder har været svære. Fordi jeg var 29+, var min livssituation den, at jeg havde været færdiguddannet i nogle år. Jeg havde en fornuftig indkomst og var godt i gang med at skabe en voksen tilværelse. En tilværelse hvor jeg var centrum.

Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg gerne ville have et barn, så det var ikke, fordi Aksel ikke var ønsket og (længe) ventet. Men huha, hvor har jeg haft svært ved at ‘miste’ min frihed. At gå fra kun at have mig selv at tage ansvar for til at skulle sætte mit barns behov over alle personlige behov. Ikke så meget sådan noget som at gå i byen eller tage på ferie, men små ting. At tisse i fred, sove længe eller tage en lur. Når JEG har lyst.

Hvad jeg gerne vil sige er, at jeg tror, der er fordele og ulemper ved alting. Det kan godt være, at mit barns trivsel (målt på nogle helt bestemte parametre) er bedre, fordi jeg som person er blevet mere moden og sikker på mig selv og egne grænser. De egenskaber har da klart en sammenhæng med den alder, jeg har.
Til gengæld er jeg sikker på, at der også havde været mange fordele for mig – og dermed mit barn – hvis jeg var blevet mor tidligere. Jeg håber derfor ikke, at undersøgelsen vil få nogle til at vente med at få børn, udelukkende fordi de tror, det så er ensbetydende med, at deres barn vil trives bedre. Sådan tror jeg næppe, man kan opstille det.


Skriv et svar