Forestillingen om grønnere græs

Grønnere græs
Min søn med et lidt betuttet og forsigtigt udtryk. Sådan er han – og det skal jeg huske, at han skal have lov til!

Psykologisk er mennesket skabt til at længes efter noget bedre. Det er smart, fordi det sikrer udvikling, og det er vigtigt, fordi det er med til at give os håb og drømme.

Men er græsset nu altid grønnere på den anden side? Det kom jeg til at tænke på forleden. Inden jeg fortæller, hvorfor jeg fik de tanker, er jeg nødt til at skrive lidt om min søn.
Som hans mor vil min første indskydelse (selvfølgelig!) være, at han er en fantastisk knægt. Selvfølgelig er han det! Og så er han helt sin egen. Han er en festlig, nærmest gammelklog lille fidus. Han kan udvise begejstring som ingen anden. Han har en viljestyrke, som jeg sjældent har set mage. Og så er han forsigtig. Han taler hverken med eller til fremmede, nye steder udforskes helst fra mors skød, og alt, han ikke helt ved, hvad er, afvises med et “NEJ TAK! Jeg har ikk’ lyst!”

Jeg har mange gange ønsket, at Aksel ville have større mod på at møde den store verden. At han for eksempel hurtigere kunne acceptere nye voksne, eller at han ville turde gå mere på opdagelse på egen hånd.
Men hvorfor ønsker jeg egentlig det? Fordi det ville være bedre for ham? Tja. Fordi det ville være nemmere for mig? Jah.

Tilbage til den oplevelse jeg havde forleden. Jeg overværede en mor og hendes barn komme forbi. Moren gående, barnet løbende. Barnet, som var på Aksels alder, var tydeligvis af en ganske anden støbning end Aksel. Hvor Aksel stort set altid går pænt med mig i hånden eller lige ved siden af, rendte dette barn rundt. Moderen gjorde mange ihærdige og kompetente forsøg på at få barnet gelejdet i den rigtige retning, men det var barnet vist ret ligeglad med.

Det interessante for mig var, at jeg i situationen faktisk nåede at tænke: “Godt jeg har et barn, som ikke render så vildt rundt (og derved for mig er nemmere at holde styr på)!”
Når jeg tænker over det, ved jeg, at Aksel er ‘nemmere at holde styr på’, fordi han har sin forsigtige side. Så hvorfor er det så svært bare at værdsætte det, alt hvad han er?

Kære Aksel, du skal have lov til at være præcis, som du er! Jeg vil forsøge at minde mig selv om, at græsset næppe er grønnere på den anden side. Måske ser det sådan ud, men lur mig om der ikke også findes både mælkebøtter og plamager fra hundetis der…


En kommentar

Skriv et svar