Helt almindelig – og så alligevel ikke…

En blog uden en præsentation af den, der fører ordet, er vel at betragte som en fredag aften uden fredagsslik: Det er muligt, men dog højst mærkværdigt… Jeg vil derfor forsøge at give et indblik i, hvem jeg er og mine tanker om at have startet denne blog.
Jeg er uddannet psykolog og har, siden jeg blev færdiguddannet i 2010, arbejdet med børn og deres omgivelser. Jeg har i mange år aldrig været i tvivl om, at jeg skulle beskæftige mig med børn.
I kraft af min uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, men i særdeleshed også den person jeg er, får jeg fra tid til anden mange tanker og idéer. Det kan være kloge tanker (i hvert fald efter eget udsagn!), skøre idéer eller mere ligegyldige påfund. Så nu vil jeg prøve at få nogle af dem nedfældet. Muligvis fortjener cyberverdenen ikke at blive bebyrdet med dem, men det må jo komme an på en prøve. Her er jo heldigvis, i hvert fald så vidt jeg er orienteret, stadig plads nok.Som den akademiker, jeg er, har jeg (naturligvis!) researchet på gode råd til at begynde med at blogge. Et af de gennemgående råd skulle åbenbart være at holde sig inden for et enkelt område. Det kan jeg nok godt love, der ikke bliver tilfældet her!
Til gengæld vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for tilsætte psykologiske vinkler på både alvorlige og hverdagsagtige temaer på en forståelig måde.
Jeg håber dermed, at mine skriverier vil adskille sig fra øvrige blogs med lignende temaer ved, at jeg tilsætter min psykologfaglighed til det hverdagsagtige – og det hverdagsagtige i form af min egen person og mine egne oplevelser til det psykologiske.

Jeg håber også, at min måde at skrive denne blog på vil afspejle den person, jeg er. På mange punkter er jeg vist ret gennemsnitlig, hvis der da i det hele taget er noget, der kan kaldes det i 2017. For det første er jeg hunkøn, 32 år, har et barn på to og har oprettet en blog. Det er vist ikke noget særtilfælde! For det andet er jeg fra Vestjylland, nærer stor kærlighed til sovsogkartofler (det burde altså være ét ord!) og går ikke af vejen for et godt tilbud. Det er vist heller ikke noget særtilfælde!
Når jeg så alligevel må indrømme, at jeg måske i virkeligheden ikke er helt så almindelig, som man først skulle antage, handler det blandt andet om min ufiltrerede måde at gøre visse ting på. Jeg synger for eksempel gerne både højt og grimt, indrømmer at jeg har slået en prut eller roser mig selv for, hvor sjove mine egne vittigheder er.
Disse ting – og mange andre – tilsat en stor mængde glimt i øjet skulle gerne blive til en god oplevelse. Jeg håber, du hænger på! Så skal jeg gøre mit til, at din tid her vil være godt givet ud. Hvad enten det er til nye tanker, et smil eller som ren og skær tidsfordriv.