Hjem til Aarhus (åhuhåh)

Aarhus
Billedet giver ikke helt det, skønne Aarhus egentlig fortjener. På den anden side er det svært at billedliggøre en indre fornemmelse.

Jeg flyttede til Aarhus kort inden, jeg startede på psykologistudiet i 2005.
Jeg kan stadig huske dunsten af Ajax (den slags der har et lyserødt låg), som lejlighedens tidligere beboere havde gjort rent i. Jeg kan huske utrygheden i ikke at vide, hvor ting var. Borgerservice, læge, det der skulle blive mit foretrukne supermarked. Oplevelsen af at være flyttet hjemmefra, sådan rigtig. Hele 100 kilometer mod øst.

Jeg har nok et lidt større behov for vante rammer end gennemsnittet. Men selvom det på mange måder var overvældende, endte jeg (selvfølgelig) alligevel med at blive glad for det.
Glad for Aarhus. Glad for det liv, der er i en by med så mange studerende. Glad for byens muligheder.

For Aarhus er noget særligt. Det kan man sikkert sige om alle byer, men there’s just something about Aarhus. Eller [Ååår-hus] som man siger.
Det er svært helt at beskrive, hvad det er. En indre fornemmelse mest af alt tror jeg. Liv i fuld fart blandet med ro og uhøjtidelighed. Mangfoldighed med plads til alle. Arkaden med “Ti bananer for en tier” råbt med melodi i stemmen. Alt i cykelafstand som kunne føre ned af Ny Munkegde i fuld fart – eller op af Langelandsgade med ustabilt åndedræt og sved i armhulerne.

Alt det savnede jeg, da jeg for efter nu en del år siden returnerede til den vestjyske muld.
Jeg var glad for at være tilbage i Vestjylland. Det forhindrede dog ikke, at jeg, hver gang, jeg var tilbge i Aarhus, blev ramt af en smule tristhed. Fordi jeg savnede det.
Indtil i år. Pludselig lagde jeg mærke til, at jeg ikke har et stik i hjertet længere. Jeg nyder stadig at være i Aarhus, men det føles ikke som at komme hjem længere. Fordi jeg kan mærke, at jeg hører hjemme, sådan ægte, et andet sted. Og det er i grunden en ret rar fornemmelse.


En kommentar

  • Lillelyng

    24. juli 2017

    Tilde Lyng er blevet mor til lillelyng.
    Nyopstartet blogger, følg gerne med i min til tider sære til tider ordinære hverdag, med bl.a. tanker fra en gennemsnitlig gymnasieelev, indblik i livet, som det er, når man er fanget i anoreksien kløer og bare dagligdagens strabadser i al almindelighed.
    Bloggen vil bliver eksorbitant dynget med mine tanker, følelser og oplevelser. Til tider humoristisk, sarkastisk, følsom eller bare sprudlende.
    Følg mig og min vej tilbage til (at leve) livet!
    Vi ses (forhåbentlig) på bloggen, derfor ikke et farvel herfra, men et på gensyn
    http://nouw.com/lillelyng

    Svar

Skriv et svar