Hvorfor sover mit barn ikke? (HVA’???)

Hvorfor sover mit barn ikke?
Sover dit barn ikke så meget, som du ville ønske? Få fem mulige grunde til hvorfor her.

“Hvorfor sover mit barn ikke?”, har jeg spurgt mig selv (og mange andre) om rigtig mange gange. Man kan derfor sige, at dette indlæg har været undervejs i cirka tre år og to måneder! Efter at have læst det her indlæg besluttede jeg, at det var tid til at lire et par af mine erfaringer af. Måske kan andre have gavn af dem.
Here goes: Hvorfor sover mit barn ikke?

1. Dit barn er sultent
Spædbørn og små babyer styres i høj grad af deres appetit. Det er smart, for hvis en baby ikke spiser, vil den få svært ved at overleve. Særligt dengang sonden ikke var opfundet.
Fordi sult er med til at vække baby fra søvnen (og dermed vække minimum en forælder), vil nogle hævde, at man bør prøve at regulere sulten for dem. For eksempel findes der udførlige guides i, hvordan man ved kun at give baby mad på bestemte tidspunkter efter et nøje udregnet tidsinterval kan opnå 12 timers (sammenhængende) søvn. For en 12 uger gammel baby vel at mærke.

Jeg har med vilje ikke linket til ophavskvinden, da jeg i bund og grund ikke bryder mig om det. Ja, det er smart. Og ja, 12 timers søvn lyder fantastisk. Men når man sammenholder med, at en lille babys mavesæk er på størrelse med en valnød – så synes jeg, det giver ret god mening, at man ikke hverken kan eller bør forvente, at de kan undvære mad i 3, 4 eller 12 timer.

Dermed ikke sagt at man ikke kan gøre noget for at undgå, at sult påvirker nattesøvnen negativt. Men det bør måske først være, når baby er ældre og begyndt at spise flere reelle måltider.
Samtidig er der flere ting, der kan påvirke søvnen end sult.

2. Du forventer, at dit barn skal sove mere, end det kan
Jeg har oplevet mange være frustrerede over, at deres barn vågner så tidligt, at mange vil mene, det stadig er nat. Jeg har også oplevet mange være frustrerede over, at deres barn først falder i søvn sent på aftenen.
Hvis der er tale om et spædbarn, tvivler jeg på, der er ret meget at gøre ved det. En lille baby skal nok undertiden finde en mere almindelig døgnrytme. Hvis der er tale om et barn på et år eller mere, vil jeg mene, at det er noget andet. Her kan man i mange tilfælde hjælpe barnet til at få en døgnrytme, der passer til den øvrige families.

Man skal dog huske at se på hele barnets dag. Man kan prøve at finde frem til, hvad barnets søvnbehov reelt er. Her kan man skele til det gennemsnitlige søvnbehov velvidende, at et gennemsnit jo betyder, at nogle sover mere, mens andre har behov for mindre.
Hvis ens toårige for eksempel sover tre timer til middag, og man forventer, han er putteklar klokken 19 – jamen så må man indstille sig på, at ens barn enten vil være svær at putte eller vil vågne tidligt. Simpelthen fordi det naturligt ikke kan sove mere, end det har behov for.

3. Dit barn er utrygt
Selvom man er en god forælder, og ens barn er knyttet til en, kan det godt blive utrygt, når det skal sove. Uanset om der er tale om en lille baby eller et ældre barn. Det er dog sværere at berolige et helt lille barn, da det jo ikke forstår ligeså meget som et ældre.

Det kan være (meget) frustrerende at have en baby, som ikke vil ligge alene og sove, og som vågner med det samme, man gør antræk til at forlade det. Her kunne jeg ønske, at der generelt kom større fokus på, hvad der i bund og grund er naturligt for et lille barn. Tænk på at en baby historisk har været fuldstændig afhængig af, at der har været nogen omkring hende til at passe på hende og beskytte hende mod farer.
Der er nogle babyer, som uden problemer sover alene og også selv falder i søvn. Jeg tror dog ikke på, det er naturligt og dermed ikke noget, man kan forvente af en baby. Selvom det ville være dejligt…

4. Dit barn har smerter
Denne her er svær, når det handler om et lille barn, der ikke kan tale og dermed fortælle, om det har ondt. Ikke desto mindre er man nødt til at overveje, om et barn sover dårligt, fordi det har smerter.

5. Dit barn skal først lære at sove
Nogle børn er dårlige til at sove uden nogen åbenlys årsag. Her kan det handle om, at de har svært ved at gå igennem søvnfaserne og i stedet for blot at sove videre kommer til at vågne. Det kan være en hjælp, hvis man på en eller anden måde kan lære barnet selv at komme videre i søvnen. Det kan være med en sut, en nusseklud eller beroligende ord. For andre børn er der umiddelbart ikke andre løsninger, end at det nok skal lære det med tiden.
Nogle mener, at det har været en form for tilpasning, at babyer har vågnet hyppigt. På den måde har de haft en lavere risiko for vuggedød. Det kan dog være svært at sætte pris på, lige når man står i situationen – been there… 😉


Skriv et svar