I aften er det juleaften…

Juleaften
Billede hentet fra pixabay.

Jeg glæder mig til i aften! Det har jeg gjort længe. Jeg glæder mig til Disneys juleshow, til maden, til hyggen. Men mest glæder jeg mig til at se Aksel opleve sin fjerde jul. Og sin første jul hvor han kan huske noget fra sidste år. Det er jo sådan, traditioner opstår – at man gentager nogle ritualer.

Aksel ved, han skal have pakker. Han er måske mindre bevidst om, at vi andre også skal have pakker, og han har nok et stykke vej til at opleve hele glæden ved selv at give. Han har lavet en fin pakke “til mor og far fra Aksel” i børnehaven, som han hemmelighedsfuldt har gemt i sit skab. Men om han endnu helt forstår, hvor godt det kan føles at give andre noget, det må tiden vise.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at se Aksel (forhåbentlig) glædesstrålende pakke sine gaver op og begejstret give sig til at lege med sine nyerhvervede legesager. Jeg kan dog samtidig være i et lille dilemma. For selvfølgelig skal han have gaver, og selvfølgelig vil jeg gerne give ham noget, jeg tror, han vil blive rigtig henrykt over at pakke op. Og sådan er der (heldigvis) flere i familien, der har det.

Dilemmaet opstår, når jeg tænker på hans treårsfødselsdag. I børnehaven fik han en gave, der bestod af en kasket med påskriften Aksel 3 år og lidt børnetegninger på samt en tegning, en af børnene havde lavet. En billig, hvid kasket med forskelligfarvet krimskrams på beskriver vist ret godt kaskettens udseende.
Men at se og høre Aksel, iført kasketten, begejstret og stolt fortælle: “JEG HAR FÅET EN KASKET! OG EN TEGNING!” – det var intet mindre end fantastisk.

Jeg håber af hele mit hjerte, at han vil blive ved med at kunne begejstres alene over det faktum, at nogen har givet ham en gave. Uanset om indholdet er stort, flot og dyrt, men alene det at være taknemmelig over det, man får.
En lille del af mig kan være bekymret for, om han vil miste den simple og ligefremme taknemmelighed i takt med, at han bliver stadig mere bevidst og forstår mere og mere. Jeg vil i hvert fald prøve at gøre mit til, at det ikke sker.


Skriv et svar