
I disse dage er der udbrudt ramaskrig over, at LEGOLAND sælger såkaldte Q-bots, hvor man kan betale for at slippe for at stå i kø. Det har (surprise, surprise) været brugt i mange år i USA, og nu er turen så kommet til det midtjyske.
Kritikere hævder, at det giver børn ulige vilkår. Kritikere af kritikere hylder det frie marked.
Lad mig slå fast med syvtommersøm: Jeg er ikke misundelig over, at nogle har råd til at betale for at springe køen over. Jeg kunne såmænd godt selv ofre den ekstra sum penge, hvis det var det, jeg ville. (Man er vel psykolog, høhø… 😝)
For mig handler det ikke om pengene. Eller at det giver LEGOLANDs besøgende forskellige vilkår. Det ville de have alligevel.
Der vil altid være nogle, der har råd til at smæske sig i buffet og drikkevarer ad libitum. Andre må spise medbragte leverståhejmadder. Der vil også altid være nogle, der kan drage hjem med favnen fuld af souvenirs. Andre må nøjes med en snoldet guldmedalje fra guldgraveriet.
Sådan er det. That’s life og det skal alle børn lære. Både dem der godt kan få og dem, der ikke bare kan få.
Jeg er dog ikke så glad for det, man mister ved at skippe en kø. At stå i kø er for mig en del af at besøge en forlystelsespark. Man venter på, det bliver ens tur i iskøen, og man venter på, det bliver ens tur til at prøve Duplo toget (oh yes we did!).
At vente på sin tur er noget, alle børn på et eller andet tidspunkt er nødt til at lære. Og hvis man ikke kan øve sig, mens man har en fest i LEGOLAND, og far og mor er med – hvornår kan man så?!
Anette
23. juli 2017Rigtig godt sagt
Anna Sofie Slot
30. juli 2017Tak skal du have, Anette.