Lidt weird er man vel altid…

Weird
Jeg er (selvfølgelig!) også typen, der beholder sin cykelhjelm på inde i en butik, fordi jeg ikke gider at tage den af…

Som tidligere nævnt er jeg måske ikke helt så almindelig, som man først kunne antage. Faktisk vil jeg gå så vidt som at indrømme, at jeg faktisk er lidt weird! Hør bare her:

1. Jeg er så vild med at lave lister, at jeg kan finde på at lave lister over de lister, jeg skal lave.

2. Jeg har en ting med at kigge på kort. Jeg kan ikke forklare det, jeg synes bare, det er vold interessant at studere, hvordan veje møder hinanden og sådan nogle ting.

3. Jeg har en lidt speciel hukommelse, og jeg kan memorere det meste, jeg sætter mig for. Som for eksempel at lære alle USA’s stater. På en time. I alfabetisk rækkefølge.

4. Jeg vil ikke sige, det er min livret, men jeg har et særligt kærlighedsforhold til kolde brunede kartofler. Og hvis der så er taffel chips til og kold cola i glasset… Mine tænder løber i vand bare ved tanken!

5. Hvis jeg kunne vælge en hvilken som helst profession for en dag, ville det være ørelæge med speciale i at skrabe ørevoks ud.

6. Jeg kan bedst lide at puste i et glas, inden jeg hælder noget i.

7. Som barn samlede jeg på Harald Nyborg blade. Altså reklamer…

8. Jeg bliver nemt begejstret. For eksempel havde jeg svært ved at styre min iver over at se en kendis under et besøg på TV 2. Det drejede sig om Jens Gaardbo…

9. Se mig spise en chokolade skildpadde og du vil forstå, hvad jeg mener med weird!

10. Mine weird’e tilbøjeligheder ligger mig åbenbart ret nært, da det tog mig under tre minutter at lave denne liste!

Hvis du nu tænker: “Sådan en weird psyko(log) skal jeg denondenlyme ikke tale med!” – så vil jeg bare sige, at det, at man kan gøre sine særheder til offentligt skue, bør være en ret god indikator på, at man har dealet så meget med dem og hviler så meget i sig selv, at man samtidig er i stand til at rumme lidt af hvert hos andre! 😉


Skriv et svar