Er du Danmarks lille dreng?

Lille dreng
En mor, der giver sit barn sutteflaske, er en ganske naturlig og almindelig ting. For personerne på billedet har der dog været mange ting, der bestemt ikke har været almindelige.
Billedet er fundet på TV Play.

I aften viser TV 2 hele Danmark i den bedste sendetid, hvordan en ung mand ved navn Jørn har det. Ikke en hvilken som helst ung mand, men en ung mand der blev landskendt for 20 år siden som “(er du) mors lille dreng”.

Jeg har det svært med programmerne. Svært ved at man på den måde smed den spæde Jørn ind i rigtig mange stuer for efterhånden mange år siden. Jørn blev kendt. Ikke for at være skuespiller, model eller god til sport. Men for at have forældre som på mange måder ikke havde de fornødne kompetencer og forudsætninger til netop at være hans forældre.
Jørn havde intet valg. Det tog hans forældre for ham. Man kan dog tvivle på, hvor bevidste forældrene var om, hvad konsekvenserne ville blive. Både for sig selv, men i høj grad også for deres søn.

Jeg synes ikke, Jørn havde fortjent at blive landskendt som den lille stakkels dreng med de særlige forældre. Det synes jeg ikke, nogle børn har.
“Men programmet giver jo indblik i, hvordan andre kan have det”, vil nogle måske indvende. Jeg er bestemt heller ikke imod rapportager og dokumentarprogrammer. Jeg mener faktisk, at det er vigtigt, der kastes lys over forskellige måder at leve på. Oplysning er vigtig, hvis vi ønsker større forståelse og åbenhed over for andres måder at leve på.

Problemet bliver, at sådanne programmer nemt får karakter af underholdning. De bliver sensationsprægede og gør dermed ikke det, som jeg synes, formålet burde være – at oplyse.
Jeg kan naturligvis tage fejl, men jeg vil påstå, at jeg kun er stødt på få ikke-fagfolk, som har brugt programmerne om Jørn til at få egentlige refleksioner ud fra.
Derimod har programmerne givet masser af reaktioner. De har typisk delt sig i to lejre: At forældrene bare skulle tage og tage sig sammen, eller at det er for dårligt, at systemet ikke tvangsfjerner noget tidligere.

De affødte reaktioner er ganske naturlige. Jeg kunne blot ønske, at det ville give en større folkelig oplysning og forståelse for alle de faktorer, som faktisk er på spil. Især når man tænker på, at en lille levende ægte drengs skæbne er blevet delt med hele Danmark.