Myter om psykologer

Myter om psykologer
Hos mig ligger man altså ikke på en briks. Det må også være en myte…

Måske er det, fordi der altid har hersket mystik omkring psyken. Måske er det, fordi psykologer er et særligt folkefærd. Måske er der noget om snakken. I hvert fald findes der en del myter om psykologer og deres fag og arbejde.

Det kan være, du selv har tanker om psykologer. Nogle er dem er sikkert rigtige, og nogle kunne måske bære præg af myter. Listen nedenfor er selvfølgelig ikke fuldstændig, så hvis du sidder med andre, så skriv dem endelig. Så skal jeg forsøge at be- eller afkræfte!
Hvis du er i tvivl om, hvad en psykolog overhovedet er for en, og hvordan en psykolog adskiller sig fra andre professionelle, der taler med folk, så prøv at læse med her.

1. Psykologer taler kun om fortiden.
Jeg kender ingen psykologer, som kun finder det interessant at tale om fortiden. Selvfølgelig kan fortiden være med til at forklare, hvorfor man senere i sit liv handler, som man gør. Det bliver bare først vigtigt at beskæftige sig med, hvis noget fra din fortid påvirker noget i din nutid eller fremtid – og du gerne vil ændre på det.

2. Folk, der søger hjælp hos en psykolog, er rablende vanvittige.
Selvfølgelig er der mennesker, som har behov for at tale med en psykolog, fordi de har det rigtig svært. Der ér for eksempel nogle, der hører stemmer, og nogle, der tror, de er en tegneseriefigur. Men langt de fleste – også mennesker der er i en midlertidig krise eller svær periode – er faktisk ganske almindelige mennesker. Akkurat som du og jeg.

3. Psykologer tyder dine drømme.
Det er der nok nogen, der gør, men det er ikke noget, jeg gør i. Jeg kan knap hitte rede i mine egne…

4. Samtalen foregår, mens du ligger på en briks.
Det er der sikkert nogle, der praktiserer. Hos mig sidder vi på stole, så vi har hinanden i øjenhøjde. Når jeg taler med børn, bruger jeg indimellem også alternativer, hvor vi for eksempel går en tur, imens vi taler.

5. Psykologer er tankelæsere.
Den er så god nok! Du tænker på, hvor godt dette indlæg er, og hvor fantastisk denne blog er! Hvis du ikke helt kan genkende det, er det, fordi du har fortrængt det! Og ellers tænker du nok på din mor… 😉