Psykolog Anna Sofie Slot

Hvis du forestiller dig, at en psykolog er en midaldrende mand med fuldskæg og briller, som sidder med det ene ben over det andet og kigger på sine hænder, imens du ligger på en briks – så bliver du nok overrasket, når du møder mig…

Jeg har været uddannet psykolog siden 2010 og har, siden jeg blev færdiguddannet, arbejdet med børn, unge og familier – og deres øvrige netværk.
Jeg har været autoriseret psykolog siden 2013 og har også efteruddannet mig inden for blandt andet sorg og krise, børnepsykiatriske lidelser (blandt andet autisme og ADHD) og forskellige undersøgelses- og behandlingsmetoder.
Inden jeg blev færdig som psykolog, har jeg været omkring mange arbejdsområder relateret til børneområdet, herunder folkeskolen, daginstitutioner, privatskole og foreningsarbejde.
Jeg har derfor bred viden og erfaring inden for både psykologi og pædagogik i forhold til børn og unge.

Derudover er jeg 32 år, født i Korea, opvokset og bosat i Holstebro, samboende med Jørgen som jeg har Aksel på to år sammen med, afhængig af Candy Crush, pensioneret fodboldspiller og vild med trøffelkugler!

Psykolog Anna Sofie Slot
En del af mit kontor på Brotorvet. Der er mulighed for flere stole eller et mødelokale, hvis vi ikke kan være på kontoret. Når jeg taler med børn, bruger jeg også tit alternative faciliteter som for eksempel at gå en tur.

Du kan følge PSYKOBLOGGEN på facebook her og på Instagram her.