Sådan bliver du gravid!

Gravid
Hvis du gerne vil være gravid, så læs mit bedste råd her!

Der findes med garanti mange råd til kvinder i den fødedygtige alder om, hvordan de optimerer deres frugtbarhed, hvis de gerne vil være gravide. Hvor mange af dem, der egentlig er hold i, skal jeg lade være usagt. Mit ‘råd’ er da også meget langt fra at være videnskabeligt dokumenteret. Dog vil jeg nævne, at det mig bekendt er afprøvet en gang, hvilket må give en succesrate på 100 procent. Det er vel egentlig meget godt… 😊
Samtidig er det, synes jeg, en sød historie i sig selv. Så kan man jo prøve det, hvis man har lyst. 😉

På min tidligere arbejdsplads blev der hvert år arrangeret et socialt arrangement. Et år gik turen til Livø, hvor jeg var med på en guidet tur rundt på øen. På et tidspunkt kom vi forbi et mystisk udseende træ. Der var ligesom et stort hul midt i stammen.
Vores guide sagde, at en kunne prøve at kravle igennem hullet. En kollega stak hovedet og armene igennem, men gik med et hvin tilbage. Hun var bange for at sidde fast. Jeg foretog en hurtig sammenligning og vurderede, at jeg godt ville kunne komme igennem uden de store kvaler.
Som sagt så gjort. Da jeg var vel ovre på den anden side af træet, afsluttede guiden sin fortælling om træet med: “Ja, det er jo et frugtbarhedstræ. Når man kravler igennem det, bliver man gravid!”

22 dage senere blev jeg gravid med Aksel… ❤️


Skriv et svar