Update på børnehavestart

Børnehavestart
Det ér svært for mange børn at starte i børnehave. Men heldigvis kan man jo også blive positivt overrasket.

Som jeg tidligere har berettet om, sluttede Aksels vuggestuekarriere for små to måneder siden.
Jeg skal være ærlig og indrømme, at hans børnehavestart indebar noget blandede følelser hos mig. Ikke fordi jeg ikke har tillid til personalet, eller jeg synes, han er for lille. Næsten tværtimod.

Han havde længe trængt til at være sammen med nogle ældre børn. Det giver en masse at være den ældste i en børnegruppe og dermed den, der kan være med til at lære de andre noget. Aksel har uden tvivl lært meget om at vise omsorg over for yngre børn, og han er helt sikkert vokset mentalt af at være den, de andre kunne se op til, fordi han kunne ting, som de endnu ikke helt havde lært.
Men det giver også noget at være sammen med jævnaldrende og ældre børn. Det betyder noget at få muligheden for at indgå i legerelationer, hvor de andre også kan argumentere for deres sag. Det udvikler at være sammen med nogle, der kan hjælpe en med at lære noget, man ikke helt selv kan endnu.

Jeg er glad for, at børn i vores kommune først starter i børnehave den måned, de fylder tre år. Andre steder kan det være både to og tre måneder før, og det mener jeg, der er tidligt. Både i forhold til barnets mentale udviklingsniveau og praktiske formåen. Men måske især fordi en børnehave ofte fungerer på en helt anden måde end en vuggestue eller dagpleje.

Jeg vil dog vove den påstand, at overgangen til børnehave kan være lettere for et barn, der har gået i vuggestue frem for i dagpleje. Aksel har været vant til at være sammen med mange børn, og at der var flere personaler i løbet af dagen. Det samme har vi som forældre.
Måske har det været medvirkende til, at hans børnehavestart (7-9-13, bank under bordet!) har været god. Faktisk over al forventning.

Jeg er dog sikker på, at det ikke er hele forklaringen. En ganske stor del skal også findes i, at han fra første dag knyttede sig til en bestemt voksen. En helt igennem fantastisk pædagog.
Jeg ved ikke, om der er noget særligt ved hende. Måske kunne det ligeså godt have været en af de andre, han havde set et særligt lys i. Men det at der er en, det betyder noget.

Samtidig har det selvfølgelig hjulpet, at Aksel nu er så stor og så godt kørende sprogligt, at han forstår mange ting og selv kan udtrykke sig, så andre (for det meste) forstår det. Det betyder også noget, når man som en lille treårig skal finde sin plads blandt mange, mange andre børn.
Siden børnehavestart er han for eksempel begyndt at råbe “Hey” og “HALLOOOO”, når han gerne vil sige noget. Han synger sange, som han med garanti ikke har lært hjemme (noget med en død krage, der kommer hen til lægen og op i himlen), og hans lege har fået tilsat lidt mere fantasi end tidligere.
Desuden kan jeg se, at han er blevet bedre til at lege med jævnaldrende børn. Han indgår i forhandlinger og kompromiser på en måde, som han ikke kunne for to måneder siden.
Så: Mor er glad!


Skriv et svar